Udstillerinformation

Her finder du alt infomation til dig som udstiller

Kære udstiller 

Hvis der er nogle spørgsmål, så kan I altid kontakte os her. 

 

Adressen for Transport Expo: 

Volvo Truck Center Taastrup

Højager 7

2630 Taastrup

 

Opstilling af stand:

Det er tilladt at opstille stande samt lastbiler fra fredag den 6. september 2024, mellem klokken 14:00 og 21:00.

Telte og andet bestilt inventar vil blive opsat og gjort klar fredag den 6. september. Det vil være klar til brug kl. 15.00.

Din messestand skal stå klar senest kl. 09:40 lørdag d. 7. september 2024, så den er helt klar når messen åbner kl. 10.  

Strøm til stand: 
Der vil være strøm på standen. Hvis I skal bruge mere end 220V, og har krydset dette af, da I bestilte jeres stand, så vil dette være klar på jeres stand.

Har I ikke krydset dette af, men har brug for det, så bedes I kontakte os hurtigst muligt.  

Mad:
Det er ikke tilladt at sælge nogle former for mad eller drikke fra standen. Ønsker I at uddele smagsprøver, er dette tilladt.

Der vil være madvogne, hvor der kan købes både mad- og drikkevarer. Derudover vil der være både et udendørs- samt indendørsområde, hvor man kan spise.  

Det er ikke tilladt, at købe eller udlevere alkohol under begge messedage.  

 

Varelevering før messe:

Skal have materialer leveret til messen, vil der være mulighed for dette fredag d. 6. september efter kl. 18. Vi vil være til stede på messen og kan tage imod det. Deadline for information omkring levering af materialer er senest 5. august 2024. Får I leveret materialer til messen, skal l I huske både at have firmanavn og standnummer noteret på det sendte, så vi ved, hvor vi skal placere leveringen. 

Nedtagning: 

Din messestand skal tages ned efter messens afslutning søndag d. 8. september kl. 16.00. Alt skrald skal fjernes inden man forlader pladsen. Der vil være containere på messepladsen, hvor der skal affaldssorteres.  

Alle telte samt inventar bliver fjernet søndag aften. 

Skrald: 

Det er vigtigt, at I fjerner alt skrald fra jeres stand. Der vil være forskellige containere til affaldssortering.

Leje af materiale:  
Når I lejer en stand, kan i bestille et telt, Teltet vil blive sat op på jeres stand om fredagen efter kl. 18. Det er muligt at leje inventar i form af borde og stole gennem Nordiske Medier. Det vil blive leveret til jeres stand om fredagen. Fristen for leje af inventar er d. 31. juli 2024. 

Eventuelle skader på det lejede inventar eller skader på teltet er for egen regning.  

Kontakt:  
Har du yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os: 

Jonas Kyvsgaard på tlf.: +45 28 94 88 77.

Camilla Nørring Krogh på tlf.: +45 52 14 27 02. 

 

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Ved at bruge vores hjemmeside accepterer du cookies. Læs mere